Mørket. Møns Lyttebiograf #1

MØRKET Onsdag d. 10. august 2016 kl. 19 i Biografen i Stege, Storegade 55

Læn dig tilbage i de bløde sæder og lyt!
Københavns Radiobiograf er inviteret til at præsentere en særlig udvalgt samling lydfortællinger til mørket i Biografen i Stege. Fortællingerne vil trække publikum med ind i en kollektiv oplevelse, hvor lyden kommer helt ind under huden, skaber billeder på nethinden og giver sug i maven. Denne aften skal vi under vandet, ind i mørket og ned i drømmen. Der vil være lyd på både dansk og engelsk.

Billetter á kr. 50 købes i Biografen eller på www.biostege.dk

Møns Lyttebiograf afholdes over 3 arrangementer i eftersommeren og efteråret 2016. Der vil være lytteoplevelser i biografens mørke – et kulturtilbud, der har været en stor succes andre steder i landet. Programmet kombinerer lydkunst og kompositionsmusik med fortællende radio og podcast, og opdyrker således interessen for eksperimentelle lydlige kunstformer over en bred kam. Hver arrangement er struktureret omkring en eller flere værter og et tema:

10. august: Mørket, præsenteret og kurateret af Københavns Radiobiograf i Biografen i Stege

21. september: Lydkunstens glemte historie præsenteret og kurateret af Institut for Dansk Lydarkæologi i Kunsthal 44 Møen

23. november: Udkanten, præsenteret og kurateret af Klangrum i Biografen i Stege

Møns Lyttebiograf er støttet af Fanefjord Sparekasses Fond, SNYK og Vordingborg kommune.

 

Vordingborg_navn_lille_4f                       Snyk_logo_sort_print