7 x 7 Cirkler

7 x 7 Cirkler
Af kurator Morten Søndergaard, 2014

Else Marie Pade (DK) og HC Gilje (N)

HC Giljes værk 7 cirkler blev egentlig til på opfordring: Da jeg i 2011 stod overfor at skulle kuratere den skandinaviske sektion af udstillingen Sound Art på ZKM i Karlsruhe (marts 2012-januar 2013), spurgte jeg HC om han kendte den danske elektroakustiske komponist Else Marie Pade – og om kunne tænke sig at arbejde med værket 7 cirkler, som Pade komponerede i 1958-59. Pade fremførte fremdeles 7 cirkler på POEX65 i København, og dette var den direkte grund til min forespørgsel, der, som led i min (kuratoriske) strategi, gik ud på at bede unge kunstnere om at re-enacte de oprindelige kunstners værker – alle udvalgt fra POEX65, som fandt sted december 1965. Der var ikke lang betænkningstid hos Gilje – Pade var et overordentligt godt match (og vigtigt nyt bekendtskab), og 7 cirkler et perfekt værk at arbejde med indenfor det processuelle elektron-visualiserede lyd-univers Gilje selv mestrer til perfektion.
To genier, indenfor hver deres felt, krydser således spor, og værket skulle derfor måske rettelig hedde 7 x 7 cirkler.

Else Marie Pade mødte jeg første gang i 2001, da hun besøgte Museet for Samtidskunst i Roskilde sammen med Hans Sydow. Sammen producerede vi sidenhen en udstilling, som for første gang præsenterede Pade som den pioner, hun var og er, indenfor danske elektroakustisk musik. 7 cirkler, som metaforisk lydsætter Dantes helvede og konkret nazismen som Pade erfarede helt tæt på som 16 årig i en koncentrationslejr, var også dengang med på udstillingen. Det fascinerede mig allerede dengang, hvor visuel denne elektroniske lydsætning i grunden var – uden at det kunne ses. En usynlig synlighed, eller måske snarere en mikro-fysisk synlighed udspiller sig i værket – ikke blot i kraft af sin bevægelse i de elektroniske lydrum, men også i en art åndeligt rum, eller medmenneskelighedsrum, som man altid (gen)finder hos Pade, hvis man bruger ørerne og lytter efter.

HC Gilje kendte jeg ligeledes fra udstillinger i Roskilde samt andre sammenhænge, men jeg vil her især fremhæve hans live-VJ’ing i dansekompagniet ”Kreutzerkompagni”, som deltog i udstillingen Get Real – Real Time + Art, kurateret af Björn Norberg og jeg selv på KIASMA i Helsinki i 2004. På udstillingen stilledes der generelt skarpt, i øvrigt for første gang, på kunstens særlige udfordringer i en distributions-teknologisk kultur, hvor real-time medier og mediering overtager stadig mere af virkeligheds-produktionen. Det æstetiske potentiale i en sådan ny-elektronisk kunst var især tydelig i Sync #2 af Kreutzerkompani (2004). Her performede en danser foran et live publikum, men blev samtidig videooptaget og projiceret på et stort lærred bag scenen. Disse real-time projiceringer var nogle gange synkrone, andre gang ikke.

Denne dans med det (a)synkrone, og i det hele taget det, at lade det elektroniske føle verden og mennesket, genfindes i værket (som jeg kalder) 7 x 7 Cirkler. Således frisættes mennesket fra det post-nazistisk helvedes syndrom, som har forfulgt det gennem mere end et halvt århundrede, og erstatter det med elektroniske drømme og sælsomme visioner. Stiger vi mon op eller ned?